Vi arbejder ud fra et helhedssyn og relationistisk tilgang til vores børn og unge. Til afdækning af det enkelte barns/den unges ressourcer og kompetencer anvendes faglige metoder som f.eks. iagttagelser, observationer, videoanalyser og udviklingsprofiler. I det pædagogiske arbejde har vi fokus på, at børnene/de unge inddrages og har indflydelse på egen hverdag gennem aktiv brug af egne ressourcer og kompetencer set i forhold til et udviklingsmæssigt perspektiv.
Specialbørnehjemmene har stor specialviden inden for handicapområdet og har uddannet ressourcepersoner med viden inden for forskellige målgrupper, problemstillinger og pædagogiske tilgange. Ved Specialbørnehjemmene har alle afdelinger lokalt udarbejdet en plan over de faglige tiltag, som den enkelte afdeling har fundet relevant i forhold til de børn/unge, der er bosat på afdelingen. Disse planer betegnes som afdelingernes mærkesager.
Der lægges i det daglige vægt på, at det er børnenes/de unges hjem. Vi fungerer som en social base, hvor nøglebegreberne i tilbuddet er tryghed, trivsel, omsorg, pleje, genkendelighed, struktur og nærvær.
Faglige tilgange
Neuropædagogisk tilgang: Neuropædagogik kan defineres som pædagogiske overvejelser og fremgangsmåder på baggrund af viden om hjernens funktion og funktionshæmninger i forbindelser med skader og dysfunktioner. Neuropædagogik ses som en forståelsesramme, der kobler blandt andet neuropsykologisk og specialpædagogisk viden med sigte på at støtte barnet/den unge i at kompensere for begrænsninger samt udnytte og udvikle ressourcer. De pædagogiske overvejelser og tiltag sker gennem fokus på konteksten og samspillet. Neuropædagogisk praksis er således rettet mod tilpasning af rammer, struktur og samspil, så det bedst muligt understøtter den enkeltes livskvalitet, trivsel og udvikling.
Relationspædagogisk og ressourceorienteret tilgang: En relationspædagogisk og ressourceorienteret tilgang er en faglig tilgang, der har fokus på samspillet mellem mennesker. Formålet er at udvikle den enkeltes selvforståelse, selvværd og selvtillid. Tilgangen har fokus på den enkeltes ressourcer. Formålet er at se muligheder frem for begrænsninger i forhold til barnets/den unges udvikling og samspil, og se de muligheder barnet/den unge har frem for de begrænsninger, barnet/den unge kan have på baggrund af sin funktions-nedsættelse.
Sanseorienteret tilgang: En sanseorienteret tilgang er en faglig tilgang, der har fokus på at stimulere en eller flere sanser. Formålet er at fremme børnenes/de unges funktionsevne og give dem gode oplevelser.
Anerkendende tilgang: Den anerkendende tilgang er en faglig tilgang, der har fokus på anerkendelse og værdsættelse. Formålet er at motivere til positiv udvikling hos barnet/den unge.
Strukturpædagogisk tilgang: En strukturpædagogisk tilgang er en faglig tilgang, der har fokus på at skabe regelmæssighed og struktur i børnenes/de unges hverdag. Formålet er at gøre dagen overskuelig, forudsigelig, rolig og give børnene/de unge de bedste muligheder for egen mestring.
Kommunikationspædagogisk tilgang: En kommunikationspædagogisk tilgang er en faglig tilgang, der har fokus på at anvende alle tilgængelige kommunikationsformer i kommunikationen med barnet/den unge. Formålet er, at børnene/de unge forstår og bliver forstået.
Low Arousal: Low Arousal er en tilgang med fokus på, hvordan fagprofessionelle gennem egen adfærd kan støtte barnets/den unges trivsel og udvikling af nye strategier til mere hensigtsmæssig adfærd i vanskelige situationer. Low Arousal er en ikke-konfronterende og konfliktnedtrappende tilgang til problemskabende adfærd. Det er en tilgang til at undgå, at barnet/den unge bliver sensorisk og følelsesmæssigt overstimulerede og ender i konflikter.
Metoder
Alternativ Supplerende Kommunikation (ASK): Alternativ Supplerende Kommunikation er en fælles betegnelse for de mange måder, man kan kommunikere på. Udgangspunktet er, at alle til rådighedsstående kommunikationsformer/metoder og hjælpemidler tages i brug for at sikre gensidig forståelse. Der benyttes blandt andet visuel kommunikation via Boardmaker, billeder eller konkreter. Disse redskaber benyttes enten i kommunikationen med barnet/den unge eller i forhold til strukturtavler, handlingssekvenser eller visuel dagsprogram til de børn og unge, det vurderes relevant for. Herudover arbejdes der med kommunikationsudredning ved hjælp af kommunikationscirklen og kommunikationspas.
Low arousal: Metoden kaldes også ”Rogivende pædagogik”. Metoden handler om at skabe rammer for, at børnene/de unge kan trives og handle hensigtsmæssigt. Det er især indenfor konflikthåndtering, at metoden bliver anvendt. Udgangspunktet er, at alle børn og unge gerne vil lykkes. Det handler om i samarbejde at finde en løsning på kendte og tilbagevendende problematikker og minimere eller fjerne eventuelle belastningsfaktorer, så barnet/den unge får mulighed for at bevare/genvinde overblik, selvkontrol og handlemuligheder. For at understøtte metoden benyttes redskaberne:
- Skærmning som redskab til at begrænse påvirkning og mængde af indtryk og kontakter fra omgivelserne i forhold til børnene/de unge og erstatte dem med færre og stabile kontakter og indtryk.
- Mentalisering således, der tages udgangspunkt i barnets/den unges perspektiv. Herudover arbejdes der med, at personalet ser sin egen andel i en konflikt og finder en løsning herpå. Medarbejderne er opmærksomme på eget nervesystem.
- Personaleskift/udlån af relation for at konfliktnedtrappe eller aflede barnet/den unge for at hjælpe barnet/den unge videre og komme ud af det oplevede ubehag.
- Kravtilpasning som handler om at stille krav på en måde, som ikke fører til konflikter og nedsætte evt. krav i forhold til barnets/den unges ressourcer og overskud.
Sensory Profile: Er et standardiseret testredskab, der giver nyttig viden om sammenhængen mellem et barns/unges evne til at forarbejde sensoriske informationer, og dets adfærd i forbindelse med udførelse af daglige aktiviteter.
International Child Development Program (ICDP): Sigter mod at øge kvaliteten af samspillet mellem børn/unge og voksne. Ved hjælp af ICDP skabes en udviklingsstøttende relation igennem: Den følelsesmæssige dialog, den meningsskabende og udvidende dialog samt den guidende/vejledende dialog. Centralt for ICDP er ønsket om at udvikle kommunikationen mellem barnet/den unge og dets omsorgspersoner, og at forløbet tager udgangspunkt i barnets/den unges ressourcer.
Risikovurdering/trafiklys: Risikovurderinger/trafiklys er en metode, der benyttes til at registrere adfærd og overskud ved barnet/den unge, således personalet kan forebygge konflikter og planlægge barnets/den unges dag ud fra dennes psykiske overskud og dermed arbejde forebyggende med konfliktnedtrapning. Metoden samler systematisk op på barnets/den unges overskud i løbet af dagen. Metoden understøttes af arbejdet med arousal regulering, autonomt kompas og belastningsfaktorer, hvor der blandet andet arbejdes med at regulere barnet/den unge rundt i kompasset via arousal løftende og arousal dæmpende aktiviteter hjælpe barnet/den unge med at regulere sig fra evt. ubehag til behag.
Dansk Pædagogisk Udviklingsbeskrivelse: Er et dokumentations- og evalueringsmateriale til beskrivelse af børn og unge med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Den beskriver barnets/den unges udviklingsniveau i forhold til kontekster som kommunikation, sociale kompetencer, grovmotorik osv.