Nygården

Specialbørnehjemmene er Region Nordjyllands døgn- og aflastningstilbud til børn/unge med betydelig og varigt nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsniveau i alderen 0-18 år.

Børnenes/de unges fysiske funktionsniveau varierer fra fysisk aktive og mobile børn/unge til svært fysisk handicappede børn/unge i kørestol med massivt behov for hjælp til alt fra personlig hygiejne til ernæring. En del af børnene/de unge ernæres via sonde, og en del har epilepsi.

Børnenes/de unges kognitive funktionsniveau varierer, og ingen af dem fungerer alderssvarende.

Mange af børnene/de unge har intet eller begrænset verbalt sprog, og flere kommunikerer primært med Tegn til Tale, mimik, øjenudpegning og kropssprog.

Flere af børnene/de unge er udfordret på det personlige, psykiske og sociale felt med bl.a. opmærksomhedsvanskeligheder og problemskabende adfærd.

Alle børnene/de unge har brug for en individuelt tilrettelagt genkendelig, forudsigelig og struktureret hverdag, og der tages udgangspunkt i den professionelle relation og en neuropædagogisk og low arousal tilgang.

Alle børnene/de unge har et dagtilbud i børnehave eller skole

Beliggenhed

Nygården
Nygårdsvej 13
9700 Brønderslev

Indretning

Nygården er en stor etplansvilla, bygget i 1987. Den er indrettet hjemligt med blandt andet fotografier af børnene/de unge samt børnekunst. Bygningerne er indrettet handicapvenligt med bl.a. loftlifte i alle rum. Vores bryggers er børnenes/de unges indgang og fungerer samtidig som vaskerum.

Køkken/alrummet danner det centrale rum på Nygården. Køkkenet er, som i mange andre hjem, samlingspunktet i vores hus. Det er her der bl.a. laves mad, spises, hygges og spilles iPad. Vi har indrettet vores stue med sofaer, sækkestole, cd afspiller, legetøj, rede-gynge, bøger og tv, så alle børn/unge kan være med i det sociale rum på barnets/den unges præmisser.

I den ene ende af huset har vi indrettet en lille stue med sofa, sansegynge, lege-telt, legetøj og tv. Denne stue kan bruges af børn/unge, som har behov for at blive skærmet eller til f.eks. to børn/unge som ønsker at være i et fællesskab.

Nygården har 8 værelser, som er fordelt med fire værelser i hver ende af bygningen. De 6 værelser er til børn/unge, der bor fast på Nygården. Hvert enkelt barns/unges værelse er personligt indrettet i samarbejde med forældrene. De sidste to værelser er indrettet til aflastningsværelser, hvor vi forsøger at tage hensyn til hvert enkelt barns/unges interesser og behov i indretningen.

I hver ende af huset er der et stort nyrenoveret badeværelse, hvor der blandt andet er badebåre, og på det ene badeværelse har vi et højdeindstilleligt badekar. Derudover har vi et lille badeværelse med brusebad for de børn/unge, som er mobile og selvhjulpne.

Gangarealerne på Nygården er indrettet med forskellige sanseplader, som tilbyder forskellige former for sansestimulering.

Vi har to mindre personalekontorer, kontor til afdelingsleder, depot, personaleindgang og toilet. Herudover har vi i 2022 færdiggjort en ny tilbygning med et stort lyst mødelokale, fysioterapirum, medicinrum og depot.

Fysioterapirummet er indrettet med trampolin og behandlerbriks til fysioterapeutiske behandlinger. Fysioterapirummet benyttes til fysioterapi, men benyttes også til børnenes/de unges leg og fysisk aktivitet.

Haven

Vores have er indrettet med en terrasse med udgang fra stuen. Terrassen indbyder til socialt samvær, så som at grille og tegne på fliser i sommermånederne. Derudover har vi i indretningen af haven haft fokus på, at der både skal være plads til afslapning og aktivitet. Derfor er der både mulighed for sansestimulering, leg, motoriske udfordringer, ro og hygge i haven. Har man brug for aktivitet, er der mulighed for at race en tur på cykel eller mooncar, hoppe højt på trampolinen eller spille fodbold på fodboldbanen. Haven ligger herudover op til mere rolige aktiviteter via sandkasse, kørestolsgynge og hængekøjer. Frugttræerne, piletunnellen og højbedene med krydderurter stimulerer sanserne, når man bevæger sig rundt i haven. Vi håber, at vi inden længe kan få mulighed for at etablere en ny legeplads.

Forældresamarbejde

På Nygården har forældresamarbejdet stor værdi og høj prioritet. Vi ser forældrene som en vigtig samarbejdspartner. Forældre og pårørende er altid velkomne på Nygården. Når der kommer forældre og pårørende på afdelingen, aftales det med personalet, om det er forældrene/pårørende, som vil varetage pasning og plejen af barnet/den unge, eller personalet skal gøre dette. Vi ønsker at have et åbent og ærligt forældresamarbejde, og vi imødekommer forældrenes ønsker indenfor de rammer vi har. Når et barn/ung indskrives på Nygården, udarbejdes der en samarbejdsaftale, hvor vi lægger stor vægt på, at forældrene giver udtryk for deres barns/unges behov og kompetencer samt forældrenes forventninger til Nygården. Vi inddrager forældre i alle beslutninger omkring barnet/den unge, f.eks. tøjindkøb, indretning af værelse og mål for det pædagogiske arbejde med barnet/den unge.

Nygården sørger for transport hjem til forældrene to gange om måneden, hvis dette ønskes.

Hverdagen på Nygården

Til hverdag starter dagen tidligt på Nygården. Omkring kl. 5.00 er de første børn/unge klar til at starte en ny dag. Fra morgenstunden prioriterer vi en stille og rolig start på dagen med morgenmad og morgentoilette. Alle de børn/unge, som skal af sted til dagtilbud, bliver hentet af taxa imellem 6.30 og 8.30.

Eftermiddagen tilrettelægges efter det enkelte barns/unges behov, dagsform og ønsker. Nogle eftermiddage bliver der slappet af på sofaen med en god film, andre dage bliver der gået ture på stranden, hygget i haven, der bliver læst bøger, hygget i boblebad, gået til fritidsaktiviteter og meget mere.

Alle de fastboende børn/unge samt de børn, der er indskrevet i aflastning efter §52 har ligeledes forskellige pædagogiske mål og delmål, f.eks. omhandlende barnets/den unges kommunikation, selvhjulpenhed eller indflydelse på eget liv, hvilket der arbejdes med i det daglige pædagogiske arbejde.

Ved 17.00 tiden begynder vi at spise aftensmad, hvor vi deler børnene/de unge op i mindre spisegrupper for at give ro og nærvær til alle.

Efter aftensmaden begynder børnene/de unge at komme i bad, der bliver evt. ringet hjem til forældre eller andre pårørende for at sige godnat, der hygges i stuen, på værelserne og køkkenet med f.eks. iPad og aften-the, inden børnene/de unge er trætte og gerne vil i seng.

I weekenderne sover de børn/unge, som har lyst til det, lidt længere. Der er tid og ro til fordybelse i forskellige aktiviteter. Fredag aften hygges der med dessert og lørdag aften er det slikaften.

På Nygården har vi faste traditioner, som vender tilbage år efter år. Vi tror på, at de tilbagevendende traditioner er med til at give børnene/de unge en fornemmelse af året, der går.

Af de årlige traditioner kan vi nævne:

• Fastelavnsfest afholder vi hvert år søndagen før fastelavns mandag. Til denne tradition inviterer vi pårørende med. Vi klæder os ud, slår katten af tønden og spiser fastelavns-boller.
• I forsommeren holder vi ”spis-sammen-dag” for børn, forældre, søskende og bedsteforældre.
• Specialbørnehjemmene afholder hvert år i juni måned Børnehjemsfest og i december en Julefest, hvor alle afdelingernes børn/unge inviteres til en stor fest, som er planlagt på børnenes/de unges præmisser.
• Derudover har vi traditioner i forbindelse med vinterferien, påsken, bededag, Sankt Hans, sommerferien, efterårsferien, Mortens aften og december måned.

Personale

På Nygården har vi ansat pædagoger og omsorgs- og pædagogmedhjælpere, der i samarbejde varetager de pædagogiske, sundhedsfaglige, plejemæssige og praktisk opgaver vedrørende børnene/de unge.

Vi har faste vågne nattevagter, en husassistent som varetager madlavning og rengøring, en pedel som kommer to gange hver anden uge samt en afdelingsleder.

Vi modtager pædagogstuderende i praktik.

Derudover har vi et vikarkorps, som vi selv uddanner. Vi bestræber os på at ansætte vikarer, som er pædagogstuderende eller på anden vis har en præference til den pædagogiske verden.

Det faste personale er inddelt i teams, der i samarbejde koordinerer og varetager opgaverne for en gruppe børn/unge.

Kontakten til familien bliver primært varetaget af en eller to medarbejdere fra barnets/den unges team. I hverdagen samarbejder alle på afdelingen omkring børnene/de unge.

Herudover har vi et tværfagligt samarbejde med børnenes/de unges børnehaver, skoler, Specialbørnehjemmenes fysioterapeuter, neuropædiatrisk team, bandagister, læger, kommunale rådgivere og diætister.

Det faglige arbejde på Nygården

Relationsarbejde

På Nygården arbejder vi ud fra et helhedssyn og en relationistisk tilgang til vores børn og unge. Det er i relationerne mellem mennesker, at udvikling finder sted. Vi har øje for det enkelte barns/unges ressourcer og kompetencer i samspillet med andre børn/unge og voksne. Det er vigtigt for os, at der er ligeværdighed og anerkendelse af børnene/de unge, og at vi udvikler relationen mellem børnene/de unge og de voksne. Personalet er den ansvarlige for relationen. Vi bruger forskellige faglige tilgange til afdækning af det enkelte barns/unges ressourcer og kompetencer. Vi bruger bl.a. iagttagelser/observationer og udviklingsprofiler/beskrivelser.

Neuropædagogik

Det pædagogiske arbejde på Nygården tager afsæt i vores fagprofessionalisme og er primært baseret på neuropædagogik.

Neuropædagogik kan defineres som pædagogiske overvejelser og fremgangsmåder på baggrund af viden om hjernens funktion og funktionshæmninger i forbindelser med skader og dysfunktioner.

Neuropædagogik kan ses som en forståelsesramme, der kobler blandt andet neuropsykologisk og specialpædagogisk viden med sigte på at støtte barnet/den unge i at kompensere for begrænsninger samt udnytte og udvikle ressourcer. De pædagogiske overvejelser og tiltag sker gennem fokus på konteksten og samspillet. Neuropædagogisk praksis er således rettet mod tilpasning af rammer, struktur og samspil, så det bedst muligt under-støtter den enkeltes livskvalitet, trivsel og udvikling.

I daglig pædagogisk praksis bruger vi vores neuropædagogiske viden til at lave individuelle rammer, strukturer og samspil, som tilgodeser den enkeltes behov.

Vi planlægger vores pædagogiske arbejde og stiller krav til barnet/den unge gennem vores viden om barnets/den unges ressourcer, dagsform, motivation, handicap og diagnose.

Vi er bevidste om at planlægge miljøet, så stimuli tilpasses det enkelte barns/unges behov.

Struktur

Børnene/de unge på Nygården har brug for hjælp til organisering og planlægning. De har brug for hjælp til at opdele en aktivitet i en logisk rækkefølge og blive arousalreguleret, så de ikke overstimuleres. Der er behov for ydre styring og en fast, overskuelig og genkendelig struktur (både i tid, rum, proces og indhold).

Der arbejdes ud fra følgende struktur for barnet/den unge:

Lav struktur og stil følgende spørgsmål:

Hvad skal jeg lave? (indhold)

• Hvorfor skal jeg lave det? (mening)
• Hvordan skal jeg lave det? (metode)
• Hvor skal jeg lave det? (placering)
• Hvornår skal jeg lave det? (tidspunkt)
• Hvor længe skal jeg lave det? (tidshorisont)
• Hvem skal jeg lave det med? (personer)
• Hvor meget skal jeg lave? (mængde)
• Hvad skal jeg så? (næste)
• Ros når barnet/den unge gør det godt – ikke når det ikke går godt.

Skærmning

Nygården er et tilbud, hvor der kan være behov for skærmning, der gør at barnet/den unge kan få et godt og værdigt liv - og på samme tid skærme omgivelserne (de øvrige beboere, medarbejdere osv.).

Mentalisering

Mentalisering er et psykologisk begreb, der bruges under neuropædagogikken, som fokuserer på barnets/den unges dannelse af tilknytningsmønstre, som er grundlagt gennem mikro og makro regulering, dvs. gennem de rammer og strukturer vi opsætter for barnet/den unge (makroniveau) og gennem de interaktioner vi har med barnet/den unge (mikroniveau), som er med til at konstruere barnets/den unges selvbillede og ageren. Børnene/de unge på Nygården har ofte brug for en ydre styring, der viser og fortæller, hvad de må, kan og skal gøre i bestemte situationer. Ofte er den præfrontale cortex ikke færdigudviklet. Da dette område i hjernen danner impulser og lægger planer for vores handlinger, har børnene/de unge vanskeligt ved dette. Indre styring er børnenes/de unges egen styring. Et vigtigt element i det socialpædagogiske arbejde er at støtte børnene/de unge i at foretage konkrete valg, så de har indflydelse på deres eget liv, så vidt som muligt.
Mentalisering handler om at have opmærksomhed på de mentale tilstande, følelser, behov og tanker om sig selv og andre. Mentalisering er at kunne se og tage den andens perspektiv, regulere sin egen affekt, se sin egen andel i problemerne og finde en løsning på disse. Medarbejderne på Nygården skal være i stand til dette - dels for at kunne agere og udlåne et roligt nervesystem til barnet/den unge og dels i samarbejdet (medarbejderne imellem) omkring barnet/den unge, så der skabes tryghed og forudsigelighed og i en ensformig struktur i barnets/den unges hverdag.

Konflikthåndtering/Low Arousal

I tråd med den neuropædagogiske tankegang arbejder vi med Low Arousal tilgangen.

Low arousal er en pædagogisk metode til at forsøge at undgå, at mennesker bliver sensorisk og følelsesmæssigt overstimulerede og ender i konflikter. Metoden handler om at skabe rammer for at børnene/de unge kan trives og gøre det rigtige. Der er især indenfor konflikthåndtering, at metoden bliver anvendt. Udgangspunktet er, at alle børn/unge gerne vil lykkes. Til gengæld handler det ikke om hverken belønning, straf eller konsekvenspædagogik. Ej heller om vilje og motivation. Det handler om i samarbejde at finde en løsning på kendte og tilbagevendende problematikker.

”Børn gør det rigtige, hvis de kan”

Det er personalet på afdelingen, som har ansvaret for at skabe nogle rammer, der tager hensyn til barnets/den unges udfordringer, og sikrer en tryg, forudsigelig hverdag, der er præget af en positiv relation imellem barn/ung og voksen.

I forbindelse med Low Arousal benytter vi vores neuropædagogiske viden og arbejder med, at der stilles krav som matcher barnets/den unges ressourcer og færdigheder. At personalet ved hjælp af deres faglige viden og indsigt kan gå bag om barnets/den unges adfærd, så der i det pædagogiske miljø f.eks. kompenseres for barnets/den unges manglende evne til at sortere sanseindtryk. Vi bestræber os på at være proaktive ift. barnet/den unge, og således nedtrappe udfordrende adfærd.

Medarbejderne på Nygården arbejder med risikovurderinger/trafiklys, som er et redskab, der bruges til at måle adfærd og overskud ved barnet/den unge, så vi kan forebygge og planlægge barnets/den unges dag ud fra dennes psykiske overskud og dermed arbejde forebyggende med konfliktnedtrapning.

Arousalregulering

Sådan arbejder vi med arousalregulering:

• at de stillede krav matcher ressourcer og færdigheder
• at føle sig anerkendt og set på sin intention
• at der siges "Ja" til én
• at blive mødt med positiv afledning af uhensigtsmæssig adfærd
• at medarbejderne er proaktive, har forudset vanskelige situationer og taget højde for dem
• at kunne gøre sig forstået og blive forstået
• at få hjælp via visuelt understøttet kommunikation
• at kunne genkende, forudse og gennemskue sammenhænge
• at have en medarbejder ved sin side, som kompenserer for ens mangler at det meste af det, som sker gennem en dag, er planlagt, forudsigeligt og velkendt at mærke at andre er positivt stemt over for én
• at være i rolige, overskuelige omgivelser
• at bruge sin krop fysisk, så der brændes stresshormoner af og skabes positiv energi i hjernen
• at tage bad, få massage, fodbad, høre stille musik, blid berøring, rolig gyngen/vuggen, kugledyne/stol
• at mærke venlighed, ro og sikkerhed fra medarbejderne
• at medarbejderes indsats kompenserer for ens manglende evne til at fokusere og sortere i sansestimuli
• at medarbejdere ved, hvad man godt kan lide og anvender det proaktivt.

Kommunikation og indflydelse på eget liv

Børn/unge, der på grund af en funktionsnedsættelse har vanskeligt ved eller slet ikke har mulighed for at bruge tale som kommunikationsform, må anvende andre kommunikationsformer for at kommunikere. Det kan være kommunikationsformer, som kræver hjælpemidler, men det kan også være kommunikationsformer uden hjælpemidler.

Vellykket kommunikation er forudsætningen for, at børn/unge får mulighed for at udvikle de sproglige, kognitive, følelsesmæssige og sociale sider af sig selv. Det er i kommunikationen med andre mennesker, at vi får mulighed for at skabe vores eget ”selv”.

At blive set, hørt, anerkendt og forstået i sin kommunikation er af stor vigtighed for den enkeltes selvværd.

På Specialbørnehjemmene kommunikationsafdækker vi alle fastboende børn/unge ud fra en fast model, som hedder kommunikationscirklen for at sikre kvalitet og systematik i den enkeltes afdækning. Hvor det giver mening udarbejdes et kommunikationspas til hvert enkelt barn/unge ud fra kommunikationscirklen .

Kommunikationspasset er et lille hæfte, der beskriver vigtige oplysninger om barnet/den unge, dets kommunikationsform og kommunikative ressourcer. Passet er skrevet i jeg-form og beskriver ønsker, behov og ressourcer. Kommunikationspasset kan også udarbejdes digitalt på børnenes/de unges iPad. Det digitale kommunikationspas giver mulighed for at supplere beskrivelser af børnenes/de unges kommunikation med billeder og videomateriale af f.eks. mikrosignaler og samspil, som kan være vanskelige at videreformidle med ord. Mikrosignaler kan være små ansigtstræk eller nuanceforskelle i lyde, ansigtskulør eller bevægelser, som børnene bruger til at udtrykke sig og sige til og fra.

Passet følger barnet/den unge og sidder eks. på kørestolen eller på informations-iPad på værelset. Målet med kommunikationspasset er, at barnet/den unge kan præsentere sig selv samt sine ønsker og behov til andre samt at støtte barnet/den unge i at fortælle om sine kommunikationsformer og kommunikative ressourcer.

Alternativ og Supplerende Kommunikation

De forskellige kommunikationsformer, der kan anvendes, går under den fælles betegnelse ASK, der betyder Alternativ og Supplerende Kommunikation eller Alternativ og Støttende Kommunikation.

Eksempler på metoder indenfor Alternativ og Supplerende Kommunikation, ASK:

Tegn til tale - TTT

TTT er et talesprog suppleret med tegn lånt fra døves tegnsprog. Tegnene bygger på meningsbærende ord. Tegnmængden er afhængig af det enkelte barn/ung, og tegnene kan være tilpasset det enkelte barns/unges ressourcer og eventuelle behov for at mærke tegnene på egen krop. TTT´s visuelle og kropslige udtryk er med til at skabe forudsigelighed og genkendelighed samt at tydeliggøre det talte sprog.

Billedstøttet kommunikation

Anvendelse af konkreter

Konkreter kan anvendes som støtte for kommunikation og som symbol og forberedelse på f.eks. en aktivitet. Eksempelvis kan en vaskeklud i barnets/den unges hånd symbolisere, at det er tid til bad.

Anvendelse af konkreter kan bidrage til forudsigelighed og genkendelighed samt at barnet/den unge forstår sig selv i den omgivende verden.

Udviklingsbeskrivelse

Dansk Pædagogisk Udviklingsbeskrivelse – personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne

Beskrivelsen er baseret på otte udviklingsområder, som giver et samlet billede af de væsentligste sider af børns/unges udvikling:

• Opmærksomhed
• Hukommelse
• Sprog og kommunikative kompetencer
• Sociale kompetencer
• Selvregulering
• Grovmotorik
• Finmotorik
• Færdigheder og aktiviteter i dagligdagen.

Det giver et overblik over det enkelte barns/unges ressourcer, vanskeligheder, udviklingstrin og udviklingspotentiale, og kan bidrage til planlægning af den pædagogiske indsats, så vi kan stille passende krav og forventninger til barnet/den unge.

Materialet kan anvendes til at dokumentere og evaluere den socialpædagogiske og specialpædagogiske praksis. Det kan dermed medvirke til at skabe en konstruktiv dialog omkring den pædagogiske planlægning i forhold til barnet/den unge samt støtte samarbejdet med de relevante netværk.

Sensorisk Profil

Sensorisk profil er et standardiseret testredskab, der giver nyttig viden om sammenhængen mellem et barns/unges evne til at forarbejde sensoriske informationer, og dets adfærd i forbindelse med udførelse af daglige aktiviteter.

Formålet er:

• At afdække hvorledes barnet/den unge reagerer på sanseoplevelser i hverdagen
• At blive i stand til at målrette den fremtidige indsats i forhold til barnets/den unges behov, så barnets/den unges mulighed for at udføre meningsfulde aktiviteter fremmes.
• At løse adfærdsmæssige problemstillinger med afsæt i barnets/den unges sansemæssige reaktionsmåde.

Testen udføres af Specialbørnehjemmenes fysioterapeuter ved:

• Spørgeskema fra Sensorisk profil besvares af de nære voksne i samarbejde med fysioterapeuten.
• Analyse af svar og rapportskrivning.
• Formidling til forældre, afdelingens personale og samarbejdspartnere.
• Den sensoriske profil danner sammen med øvrig udredning grundlag for den pædagogiske og evt. fysioterapeutiske tilgang.