Søhuset

Hvem bor på Specialbørnehjemmene

Specialbørnehjemmene er Region Nordjyllands døgn- og aflastningstilbud til børn/unge med betydelig og varigt nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsniveau i alderen 0-18 år.

Børnenes/de unges fysiske funktionsniveau varierer fra fysisk aktive og mobile børn og unge til svært fysisk handicappede børn/unge i kørestol med massivt behov for hjælp til alt fra personlig hygiejne til ernæring. En del af børnene/de unge ernæres via sonde, og en del har epilepsi.

Børnenes/de unges kognitive funktionsniveau varierer, og ingen af dem fungerer alderssvarende.

Mange af børnene/de unge har intet eller begrænset verbalt sprog, og flere kommunikerer primært med Tegn til Tale, mimik, øjenudpegning og kropssprog.

Flere af børnene/de unge er udfordret på det personlige, psykiske og sociale felt med bl.a. opmærksomhedsvanskeligheder og problemskabende adfærd.

Alle børnene/de unge har brug for en individuelt tilrettelagt genkendelig, forudsigelig og struktureret hverdag, og der tages udgangspunkt i den professionelle relation og en neuropædagogisk og low arousal tilgang.

Alle børnene/de unge har et dagtilbud i børnehave eller skole.

Beliggenhed

Søhuset
Dyrskuevej 4
9600 Aars

Indretning

Søhuset er et stort firelænget moderne byggeri. Huset har 2 indgange; 1 børneindgang og 1 hovedindgang. Går man ind ad børneindgangen, kommer man ind i en entre, hvor der er en vaskeplads til kørestole, og hvor børnene/de unge har hvert deres eget skab med plads til jakke, sko og taske. Fra entreen er der direkte adgang til afdelingen.

Fra hovedindgangen er der adgang til husets administrative del, hvor vi også har et stort mødelokale, som ligger i forlængelse af et aktivitetsrum og fysioterapirum. Rummene kan lægges sammen, når der holdes arrangementer i huset.

I aktivitetsrummet kan børnene/de unge få sansemæssige oplevelser og stimuli. Der er en vandseng, hvor de kan mærke bølgende bevægelser, og musikken der spiller under vandsengen. Mens de ligger på vandsengen, kan de se på et lysende boblerør eller lyseffekter på væggen, alt efter barnets/den unges interesser og behov for stimuli.

Aktivitetsrummet danner også rammen for sang og musik, og her er samlet mange forskellige musikinstrumenter, som børnene/de unge og voksne kan spille på.

Fysioterapirummet er indrettet med stor spejlvæg, ribber, stor trampolin, behandlerbriks og forskellige legeredskaber. Rummet bliver brugt både til fysioterapi og til leg.

I samme del af huset ligger det store køkken. Vi har ansat en køkkenassistent til at varetage alt omkring vores madlavning. Køkkenet ligger tæt på afdelingen, så duften af mad kan brede sig ud til børnene/de unge. Børnene/de unge kan inddrages i madlavning ved at være med til skrælle og skære grønsager, bage m.m. Dette foregår sammen med de voksne i afdelingens anretterkøkkener, som er indrettet med plads til kørestole og hæve/sænke bord, så børnene/de unge kan være med til at dufte til og smage på maden og inddrages i de daglige gøremål.

Indretningen af Søhuset tager udgangspunkt i de børn og unge, der bor her og deres behov. Vi vægter, at Søhuset er børnenes/de unges hjem, og at indretningen har et hjemligt præg. På væggene hænger billeder, som bærer børnenes/de unges personlige signaturer i form af en tegning eller aftegning af hænder og fødder.

Stuen er indrettet ud fra børnenes/de unges behov. Der er skumreder, hvor de kan ligge og lege og sofaer, hvor børnene/de unge kan liftes over og sidde eller ligge sammen med personalet og se TV.  

Både fællesarealer, badeværelser og værelser er indrettet med hjælpemidler og loftlifte.

Børnenes/de unges værelser er personlige og hyggelige, indrettet ud fra den enkeltes interesser, yndlingsfarver og ting i tæt samarbejde med forældrene.

Badeværelserne er indrettet med brusebad, badeleje, toilet, skabe og håndvask. To af badeværelserne er indrettet med stort spabad og massagebruser og ekstra god plads.

I afdelingen er der et stort depot til opbevaring af børnenes/de unges hjælpemidler. Vi har medicinrum til opbevaring og optælling af medicin. Dette rum benyttes udelukkende af personalet.

Vi har vaskerum, hvor børnenes/de unges tøj vaskes. Rummet bruges primært af personalet, men børnene/de unge kan også være med og hermed tage del i dagens opgaver.

 

 

Haven

Alle vores fællesrum har direkte adgang til en hyggelig gårdhave, hvor der er fokus på at give børnene/de unge sansemæssige oplevelser. Gårdhaven er indrettet med forskelligt sansestimulerende legetøj, sandkasser og gynger. Vi har mobile borde, hvor børn og unge i kørestol kan lege med sand og vand. Desuden er der mulighed for at sætte sig ned og nyde sin mad i gårdhaven på en lun sommerdag.

Vores store have er etableret med fokus på at stimulere alle sanser. Her har vi trampolin, duftende blomster og forskellige gynger. Der er kørestier, hvor børnene kan cykle og køre på moon-car.

 

Forældresamarbejde

På Søhuset har forældresamarbejdet stor værdi og høj prioritet. Vi ser forældrene som en vigtig samarbejdspartner. Forældre og pårørende er altid velkomne på Søhuset. Når der kommer forældre og pårørende på afdelingen, aftales det med personalet, om det er forældrene/pårørende, som vil varetage pasning og plejen af barnet/den unge, eller personalet skal gøre dette. Vi ønsker at have et åbent og ærligt forældresamarbejde, og vi imødekommer forældrenes ønsker indenfor de rammer vi har. Når et barn/ung indskrives på Søhuset, udarbejdes der en samarbejdsaftale, hvor vi lægger stor vægt på, at forældrene giver udtryk for deres barns/unges behov og kompetencer samt forældrenes forventninger til Søhuset. Vi inddrager forældre i alle beslutninger omkring barnet/den unge, f.eks. tøjindkøb, indretning af værelse og mål for det pædagogiske arbejde med barnet/den unge.

Søhuset sørger for transport hjem til forældrene to gange om måneden, hvis dette ønskes.

 

Hverdagen på Søhuset

Til hverdag starter dagen tidligt på Søhuset. Omkring kl. 5.30 er de første børn og unge klar til at starte en ny dag. Fra morgenstunden prioriterer vi en stille og rolig start på dagen med morgenmad og morgentoilette. Alle de børn/unge, som skal af sted til dagtilbud, bliver hentet af taxa imellem kl. 7.00 og 8.15.

Eftermiddagen tilrettelægges efter det enkelte barns/unges behov, dagsform og ønsker. Nogle eftermiddage bliver der slappet af på sofaen med en god film, andre dage bliver der gået ture, hygget i haven, der bliver læst bøger, hygget i boblebad, gået til fritidsaktiviteter og meget mere.

Børnene/de unge inddrages i de praktiske gøremål på Søhuset, f.eks. dække bord, køre vogne med vasketøj i vaskeriet, tømme skraldespande, tørre støv af på værelset og støvsuge. De praktiske gøremål tilrettelægges, så barnet/den unge kan mestre så stor en del af opgaven, som muligt med støtte og guidning fra personalet. Det er individuelt, hvad børnene/de unge deltager i, og hvor længe de kan fastholde koncentration og motivation for opgaven.

Alle de fastboende børn og unge samt børn og unge, der er indskrevet i aflastning efter §52 har ligeledes forskellige pædagogiske mål og delmål, f.eks. omhandlende barnets/den unges kommunikation, selvhjulpenhed eller indflydelse på eget liv, hvilket der arbejdes med i det daglige pædagogiske arbejde.

Ved 17.00 tiden begynder vi at spise aftensmad, hvor vi deler børnene/de unge op i mindre spisegrupper for at give ro og nærvær til alle.

Efter aftensmaden begynder børnene/de unge at komme i bad, der bliver evt. ringet hjem til forældre eller andre pårørende for at sige godnat, der hygges i stuen, på værelserne og køkkenet med f.eks. iPad og aftenhygge, inden børnene/de unge er trætte og gerne vil i seng.

I weekenderne sover de børn og unge, som har lyst til det, lidt længere. Der er tid og ro til fordybelse i forskellige aktiviteter. Fredag aften er der sodavand til maden, og lørdag aften hygges der med slik. 

På Søhuset har vi faste traditioner, som vender tilbage år efter år. Vi tror på, at de tilbagevendende traditioner er med til at give børnene/de unge en fornemmelse af året der går.

Af de årlige traditioner kan vi nævne:
Fastelavnsfest afholder vi hvert år weekenden før fastelavnsmandag. Vi pynter op og tilpasser arrangementet efter børnenes/de unge behov og spiser fastelavnsboller.

Specialbørnehjemmene afholder hvert år i juni måned Børnehjemsfest og i december en Julefest, hvor alle afdelingernes børn/unge inviteres til en stor fest, som er planlagt på børnenes/de unges præmisser.

Derudover har vi traditioner i forbindelse med vinterferien, påsken, bededag, Sankt Hans, sommerferien, efterårsferien, Mortens aften og december måned.

Personale

På Søhuset har vi ansat pædagoger og omsorgs- og pædagogmedhjælpere der i samarbejde varetager de pædagogiske, sundhedsfaglige, plejemæssige og praktiske opgaver vedrørende børnene/de unge.

Vi har fast vågen nattevagt, en ernæringsassistent, der udover madlavning står for rengøringen på Søhuset, pedeller som kommer to gange hver anden uge, en sekretær samt en afdelingsleder.

Vi modtager pædagogstuderende i praktik.

Derudover har vi et vikarkorps, som vi selv uddanner. Vi bestræber os på at ansætte vikarer, som er pædagogstuderende eller på anden vis har en præference til den pædagogiske eller sundhedsfaglige verden.

Det faste personale er inddelt i teams, der i samarbejde koordinerer og varetager opgaverne for en gruppe børn/unge.

Kontakten til familien bliver primært varetaget af en eller to medarbejdere fra barnets/den unges team. I hverdagen samarbejder alle på afdelingen omkring de enkelte børn/unge.

Herudover har vi et tværfagligt samarbejde med børnenes/de unges børnehaver, skoler, fysioterapeuter, neuropædiatrisk team, bandagister, læger, kommunale rådgivere og diætister.

Det faglige arbejde på Søhuset

Relationsarbejde

På Søhuset arbejder vi ud fra et helhedssyn og en relationistisk tilgang til vores børn og unge. Det er i relationerne mellem mennesker, at udvikling finder sted. Vi har øje for det enkelte barns/unges ressourcer og kompetencer i samspillet med andre børn/unge og voksne. Det er vigtigt for os, at der er ligeværdighed og anerkendelse af børnene/de unge, og at vi udvikler relationen mellem børnene/de unge og de voksne. Personalet er den ansvarlige for relationen.

Vi bruger forskellige faglige tilgange til afdækning af det enkelte barns/unges ressourcer og kompetencer. Vi bruger bl.a. iagttagelser/observationer og udviklingsprofiler/beskrivelser.

Neuropædagogik

Det pædagogiske arbejde på Søhuset tager afsæt i vores fagprofessionalisme og er primært baseret på neuropædagogik.

Neuropædagogik kan defineres som pædagogiske overvejelser og fremgangsmåder på baggrund af viden om hjernens funktion og funktionshæmninger i forbindelser med skader og dysfunktioner.

Neuropædagogik kan ses som en forståelsesramme, der kobler blandt andet neuropsykologisk og specialpædagogisk viden med sigte på at støtte barnet/den unge i at kompensere for begrænsninger samt udnytte og udvikle ressourcer. De pædagogiske overvejelser og tiltag sker gennem fokus på konteksten og samspillet. Neuropædagogisk praksis er således rettet mod tilpasning af rammer, struktur og samspil, så det bedst muligt understøtter den enkeltes livskvalitet, trivsel og udvikling.

I daglig pædagogisk praksis bruger vi vores neuropædagogiske viden til at lave individuelle rammer, strukturer og samspil, som tilgodeser den enkeltes behov.

Vi planlægger vores pædagogiske arbejde og stiller krav til barnet/den unge gennem vores viden om barnets/den unges ressourcer, dagsform, motivation, handicap og diagnose.
Vi er bevidste om at planlægge miljøet, så stimuli tilpasses det enkelte barns/unges behov.

Mentalisering

Mentalisering er et psykologisk begreb, der bruges under neuropædagogikken, som fokuserer på barnets/den unges dannelse af tilknytningsmønstre, som er grundlagt gennem mikro og makro regulering, dvs. gennem de rammer og strukturer vi opsætter for barnet/den unge (makroniveau) og gennem de interaktioner vi har med barnet/den unge (mikroniveau), som er med til at konstruere barnets/den unges selvbillede og ageren. Børnene/de unge på Søhuset har ofte brug for en ydre styring, der viser og fortæller, hvad de må, kan og skal gøre i bestemte situationer. Ofte er den præfrontale cortex ikke færdigudviklet. Da dette område i hjernen danner impulser og lægger planer for vores handlinger, har børnene/de unge vanskeligt ved dette. Indre styring er børnenes/de unges egen styring. Et vigtigt element i det socialpædagogiske arbejde er at støtte børnene/de unge i at foretage konkrete valg, så de har indflydelse på deres eget liv, så vidt som muligt.

Mentalisering handler om at have opmærksomhed på de mentale tilstande, følelser, behov og tanker om sig selv og andre. Mentalisering er at kunne se og tage den andens perspektiv, regulere sin egen affekt, se sin egen andel i problemerne og finde en løsning på disse. Medarbejderne på Søhuset skal være i stand til dette - dels for at kunne agere og udlåne et roligt nervesystem til barnet/den unge og dels i samarbejdet (medarbejderne imellem) omkring barnet/den unge, så der skabes tryghed og forudsigelighed og i en ensformig struktur i barnets/den unges hverdag.

 

Konflikthåndtering/Low Arousal

I tråd med den neuropædagogiske tankegang arbejder vi med Low Arousal tilgangen.

Low arousal er en pædagogisk metode til at forsøge at undgå, at mennesker bliver sensorisk og følelsesmæssigt overstimulerede og ender i konflikter. Metoden handler om at skabe rammer for at børnene/de unge kan trives og gøre det rigtige. Der er især indenfor konflikthåndtering, at metoden bliver anvendt. Udgangspunktet er, at alle børn/unge gerne vil lykkes. Til gengæld handler det ikke om hverken belønning, straf eller konsekvenspædagogik. Ej heller om vilje og motivation. Det handler om i samarbejde at finde en løsning på kendte og tilbagevendende problematikker.

”Børn gør det rigtige, hvis de kan”

Det er personalet på afdelingen, som har ansvaret for at skabe nogle rammer, der tager hensyn til barnets/den unges udfordringer, og sikrer en tryg, forudsigelig hverdag, der er præget af en positiv relation imellem barn/ung og voksen.

I forbindelse med Low Arousal benytter vi vores neuropædagogiske viden og arbejder med, at der stilles krav som matcher barnets/den unges ressourcer og færdigheder. At personalet ved hjælp af deres faglige viden og indsigt kan gå bag om barnets/den unges adfærd, så der i det pædagogiske miljø f.eks. kompenseres for barnets/den unges manglende evne til at sortere sanseindtryk. Vi bestræber os på at være proaktive ift. barnet/den unge, og således nedtrappe udfordrende adfærd.

Medarbejderne på Søhuset arbejder med risikovurderinger/trafiklys, som er et redskab, der bruges til at måle adfærd og overskud ved barnet/den unge, så vi kan forebygge og planlægge barnets/den unges dag ud fra dennes psykiske overskud og dermed arbejde forebyggende med konfliktnedtrapning.

Arousalregulering

Sådan arbejder vi med arousalregulering:

• at de stillede krav matcher ressourcer og færdigheder
• at føle sig anerkendt og set på sin intention
• at der siges "Ja" til én
• at blive mødt med positiv afledning af uhensigtsmæssig adfærd
• at medarbejderne er proaktive, har forudset vanskelige situationer og taget højde for dem
• at kunne gøre sig forstået og blive forstået
• at få hjælp via visuelt understøttet kommunikation
• at kunne genkende, forudse og gennemskue sammenhænge
• at have en medarbejder ved sin side, som kompenserer for ens mangler
• at det meste af det, som sker gennem en dag, er planlagt, forudsigeligt og velkendt
• at mærke at andre er positivt stemt over for én
• at være i rolige, overskuelige omgivelser
• at bruge sin krop fysisk, så der brændes stresshormoner af og skabes positiv energi i hjernen
• at tage bad, få massage, fodbad, høre stille musik, blid berøring, rolig gyngen/vuggen, kugledyne/stol
• at mærke venlighed, ro og sikkerhed fra medarbejderne
• at medarbejderes indsats kompenserer for ens manglende evne til at fokusere og sortere i sansestimuli
• at medarbejdere ved, hvad man godt kan lide og anvender det proaktivt.

Kommunikation og indflydelse på eget liv

Børn/unge, der på grund af en funktionsnedsættelse har vanskeligt ved eller slet ikke har mulighed for at bruge tale som kommunikationsform, må anvende andre kommunikationsformer for at kommunikere. Det kan være kommunikationsformer, som kræver hjælpemidler, men det kan også være kommunikationsformer uden hjælpemidler.

Vellykket kommunikation er forudsætningen for, at børn/unge får mulighed for at udvikle de sproglige, kognitive, følelsesmæssige og sociale sider af sig selv. Det er i kommunikationen med andre mennesker, at vi får mulighed for at skabe vores eget ”selv”.

At blive set, hørt, anerkendt og forstået i sin kommunikation er af stor vigtighed for den enkeltes selvværd.

På Specialbørnehjemmene kommunikationsafdækker vi alle fastboende børn/unge ud fra en fast model, som hedder kommunikationscirklen for at sikre kvalitet og systematik i den enkeltes afdækning. Ud fra kommunikationscirklen udarbejdes et kommunikationspas til hvert enkelt barn/unge.

Kommunikationspasset er et lille hæfte, der beskriver vigtige oplysninger om barnet/den unge, dets kommunikationsform og kommunikative ressourcer. Passet er skrevet i jeg-form og beskriver ønsker, behov og ressourcer. Kommunikationspasset kan også udarbejdes digitalt på børnenes/de unges iPad. Det digitale kommunikationspas giver mulighed for at supplere beskrivelser af børnenes/de unges kommunikation med billeder og videomateriale af f.eks. mikrosignaler og samspil, som kan være vanskelige at videreformidle med ord. Mikrosignaler kan være små ansigtstræk eller nuanceforskelle i lyde, ansigtskulør eller bevægelser, som børnene bruger til at udtrykke sig og sige til og fra.

Passet følger barnet/den unge og sidder eks. på kørestolen. Hjemme på Søhuset hænger passet ved døren til barnets/den unges værelse eller det er på informations-iPad på værelset.
Målet med kommunikationspasset er, at barnet/den unge kan præsentere sig selv samt sine ønsker og behov til andre samt at støtte barnet/den unge i at fortælle om sine kommunikationsformer og kommunikative ressourcer.  

Alternativ og Supplerende Kommunikation

De forskellige kommunikationsformer, der kan anvendes, går under den fælles betegnelse ASK, der betyder Alternativ og Supplerende Kommunikation eller Alternativ og Støttende Kommunikation.

Eksempler på metoder indenfor Alternativ og Supplerende Kommunikation, ASK:

Tegn til tale – TTT

TTT er et talesprog suppleret med tegn lånt fra døves tegnsprog. Tegnene bygger på meningsbærende ord. Tegnmængden er afhængig af det enkelte barn/ung, og tegnene kan være tilpasset det enkelte barns/unges ressourcer og eventuelle behov for at mærke tegnene på egen krop. TTT´s visuelle og kropslige udtryk er med til at skabe forudsigelighed og genkendelighed samt at tydeliggøre det talte sprog.

 

Billedstøttet kommunikation

Boardmakerbilleder, piktogrammer eller fotos kan understøtte kommunikationen, og f.eks. anvendes til at beskrive strukturen i en aktivitet eller anvendes i kommunikationsbøger.

 

Anvendelse af konkreter

Konkreter kan anvendes som støtte for kommunikation og som symbol og forberedelse på f.eks. en aktivitet. Eksempelvis kan en vaskeklud i barnets/den unges hånd symbolisere, at det er tid til bad.

Anvendelse af konkreter kan bidrage til forudsigelighed og genkendelighed samt at barnet/den unge forstår sig selv i den omgivende verden. 

ICDP

På Søhuset arbejder vi ud fra de 8 samspilstemaer i ICDP. Da flere af børnene/de unge på Søhuset befinder sig på de laveste udviklingstrin, forsøger vi ofte at kommunikere via sanserne ved at bruge mimik, tonefald og berøring til at vise positive følelser for barnet/den unge, følge dets initiativer, anerkende og rose det og tillægge vores fælles oplevelser mening.

Gennem relationer, gode oplevelser og positiv grænsesætning ønsker vi at styrke børnenes/de unges positive selvopfattelse og identitetsfølelse.

ICDP-programmets 8 samspilstemaer:

 

Den følelsesmæssige dialog

1. Vis positive følelser – vis at du er glad for barnet.
2. Justér dig i forhold til barnet og følg dets udspil og initiativ.
3. Tal med barnet om de ting, det er optaget af, og prøv at igangsætte en ”følelsesmæssig samtale”
4. Vis anerkendelse og giv ros for det, barnet kan.

Den meningsskabende dialog

1. Hjælp barnet med at fokusere dets opmærksomhed, således at I får en fælles oplevelse af ting i omgivelserne.
2. Giv mening til barnets oplevelser af omverdenen ved at beskrive jeres fælles oplevelser og ved at vise følelser og entusiasme
3. Uddyb og giv forklaringer, når du oplever noget sammen med barnet.

Den guidende/vejledende dialog

1. Hjælp barnet med at kontrollere sig selv ved at sætte grænser for det på en positiv måde – ved at vejlede det, vise positive alternativer og ved at planlægge sammen.
   
   

Sensorisk Profil

Sensorisk profil er et standardiseret testredskab, der giver nyttig viden om sammenhængen mellem et barns/unges evne til at forarbejde sensoriske informationer, og dets adfærd i forbindelse med udførelse af daglige aktiviteter.

Formålet er:

• At afdække hvorledes barnet/den unge reagerer på sanseoplevelser i hverdagen
• At blive i stand til at målrette den fremtidige indsats i forhold til barnets/den unges behov, så bar-nets/den unges mulighed for at udføre meningsfulde aktiviteter fremmes.
• At løse adfærdsmæssige problemstillinger med afsæt i barnets/den unges sansemæssige reaktionsmåde.

Testen udføres af Specialbørnehjemmenes fysioterapeuter ved:

• Spørgeskema fra Sensorisk profil besvares af de nære voksne i samarbejde med fysioterapeuten.
• Analyse af svar og rapportskrivning.
• Formidling til forældre, afdelingens personale og samarbejdspartnere.
• Den sensoriske profil danner sammen med øvrig udredning grundlag for den pædagogiske og evt. fysioterapeutiske tilgang.