Højbjerghus, afd. Kvisten

Video: Kom med indenfor på Kvisten.

Afdeling Kvisten er en del af Det forstærkede samarbejde. Rammeaftalen blev i 2015 udvidet med et nyt element med fokus på et særligt forstærket samarbejde om nogle af de mest specialiserede tilbud i Nordjylland. Formålet hermed er at sikre, at borgerne i Nordjylland har adgang til de fornødne specialiserede tilbud og kompetencer. Årsrapport for Kvisten og yderligere oplysninger kan findes på Sekretariat for rammeaftaler/Det forstærkede samarbejde.

Hvem bor på Specialbørnehjemmene

Specialbørnehjemmene er Region Nordjyllands døgn- og aflastningstilbud til børn/unge med betydelig og varigt nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsniveau i alderen 0-18 år.

Børnenes/de unges fysiske funktionsniveau varierer, men de er alle svært fysisk handicappede børn/unge i kørestol med massivt behov for hjælp til alt fra personlig hygiejne til ernæring. De fleste af børnene/de unge ernæres via sonde og har epilepsi.

Børnenes/de unges kognitive funktionsniveau varierer, og ingen af dem fungerer alderssvarende. De fleste har et udviklingsstadie på under 1 år.

Børnene/de unge har intet eller begrænset verbalt sprog. De kommunikerer derfor via mikrosignaler som mimik, øjenudpegning, kropssprog og lyde. Hos enkelte børn og unge understøttes kommunikationen derudover af Tegn til Tale.

Flere af børnene/de unge er udfordrede i forhold til bearbejdning af stimuli og arousalregulering, hvorfor de nemt bliver overstimulerede/stressede.  

Alle børnene/de unge har brug for en individuelt tilrettelagt genkendelig, forudsigelig og struktureret hverdag, og der tages udgangspunkt i den professionelle relation og en neuropædagogisk tilgang.

På Kvisten er børnene/de unge alle svært funktionshæmmede og deres somatiske tilstand kræver vedvarende behandling og sygepleje. Målgruppen har behov for en særlig indsats i forhold til omsorg og pleje, set ud fra deres handicap og deres somatiske tilstand.

For at sikre et godt udgangspunkt for børnenes/de unges livskvalitet, tager hverdagen sit udgangspunkt i et kontinuerligt sundhedsfagligt fokus. Pleje, vedligehold og behandling af somatiske tilstande fylder meget af børnenes/de unges hverdag. Ligeså er observationer og videreformidling af disse vigtige forudsætninger for at bevare børnenes/de unges helbredsmæssige forudsætninger for et godt barne- og teenageliv. Den pædagogiske tilgang til disse plejemæssige tiltag er af afgørende betydning for børnenes/de unges udviklingsmuligheder og oplevelser af hverdagen.

Der kan være tale om børn/unge, der har behov for terminal pleje.

Læringscenter Himmerland har etableret internt skoletilbud på Kvisten for de børn og unge, der visiteres hertil.

  

Beliggenhed

Kvisten / Højbjerghus
Højdedraget 5
9530 Støvring

Kvisten er et etplanshus og med en stor have, i et forholdsvis nyt villakvarter. Vi ligger tæt på grønne områder og har ca. 2 km. til Støvrings centrum. Fra Kvisten er der let adgang til/fra motorvejen. Kvisten blev indviet i 2003 og er bygget til formålet.

 

Indretning

Kvisten har 3 fløje. Vi bor i den ene yderfløj, der i daglig tale kaldes Øst. I midten er der mødelokale, kontorer, fysioterapi og skolestue.

Ved Kvistens hoveddør står der året rundt krukker plantet med årstidens blomster og byder velkommen. Går man ind af hovedindgangen, kommer man ind i en entre, hvor der er skabe til børnenes/de unges jakker og sko. Desuden er der adgang til vores vaskerum, hvor vi vasker og tørrer børnenes/de unges tøj og rengør diverse masker og andet instrumentelt udstyr.

Selve Kvisten er indrettet med 14 værelser, fællesarealerne er med fokus på at skabe hjemlige omgivelser og mulighed for at tilbyde børnene/de unge sansestimulering i hverdagen.  

Børnenes/de unges værelser er hyggelige og vidt forskellige efter alder, farveønsker og interesser. Værelserne indrettes i tæt samarbejde med forældrene. Samtidig med at værelserne skal være personlige, skal vi tage højde for, at det er en arbejdsplads for personalet, hvor arbejdsmiljøloven sætter nogle krav.

Vi har 5 store fælles badeværelser, to med brusemulighed, to med badekar og et med spabad.

Vi har kontor og medicinrum, som mest benyttes af personalet, men hvor børnene/de unge også kan være med og på den måde være en del af dagens opgaver.

Vores stue og køkken er et stort sammenhængende fællesrum, som er indrettet efter børnenes/de unges behov.

Køkkenets samlingspunkt er, som i mange andre hjem, et stort spisebord. Herudover har vi i vores køkken en briks, hvor børnene/de unge kan få et hvil/stillingsskift og samtidig være tæt på fælles-skabet. Der er også en lille krog med mulighed for at høre musik/historie med hovedtelefoner.

I køkkenet arbejder vores husassistent, som laver mad til børnene/de unge. Flere af børnene/de unge får sondemad, men har stor glæde af den duftoplevelse de får, når maden tilberedes. 

I stuen har vi TV, musikbænk, computer, forskellige sansetilbud og en ”rede” på gulvet. Desuden er der et par gode lænestole og en lille sofa, hvor personale og pårørende kan hygge sig med børnene/de unge på skødet.

Alle vores fællesrum er indrettet ud fra visionen om, at vi vil være børnenes/de unges hjem og tilbyde hjemlige omgivelser.

Overalt på Kvisten er der små oaser med mulighed for sanseoplevelser. Vi bruger sansetingene som en del af vores vægdekoration, og dette har vi valgt ud fra en tænkning om, at når tingene er synlige, inspirerer de til at blive brugt.

På børneværelser, badeværelser og i stue/køkken er der loftslifte – men det er grundet arkitekturen ikke muligt at etablere gennemgående liftsystemer på gangene

    

Haven

Fra både stue og køkken er der adgang til vores terrasse og have.

På terrassen er der højbede plantet til med sanseoplevelser, der er masser af muligheder for både duft- og smagsoplevelser. Vi har et køkkenhave-højbed med tomatplanter, radiser og gulerødder, som børnene/de unge er med til at så og passe sommeren igennem.

Desuden er der på terrassen opstillet forskelligt legetøj, som man enten kan lege med eller blot se på, når det bevæger sig/spiller i vinden.

I haven har vi en sansetunnel, hvor børnene/de unge kan få en anderledes sanseoplevelse under åben himmel. Vi har kørestolsgynge, trampolin, sandkasse og sandbord, så selv om man sidder i kørestol, kan man få mulighed for at lege med sand, vand og mudder.

På Kvisten har vi vores egen bus med plads til kørestole. Bussen giver os muligheder for spontane ture, og så bruges den, når børnene/de unge skal på hjemmebesøg, til læge eller til undersøgelse på sygehus.

Forældresamarbejde

På Kvisten har forældresamarbejdet stor værdi og høj prioritet. Vi ser forældrene som en vigtig samarbejdspartner. Forældre og pårørende er altid velkomne på Kvisten. Når der kommer forældre og pårørende på afdelingen, aftales det med personalet, om det er forældrene/pårørende, som vil varetage pasning og plejen af barnet/den unge, eller personalet skal gøre dette. Vi ønsker at have et åbent og ærligt forældresamarbejde, vi imødekommer forældrenes ønsker indenfor de rammer vi har. Når et barn/ung indskrives på Kvisten, udarbejdes der en samarbejdsaftale, hvor vi lægger stor vægt på, at forældrene giver udtryk for deres barns/unges behov og kompetencer samt forældrenes forventninger til Kvisten. Vi inddrager forældre i alle beslutninger omkring barnet/den unge, f.eks. tøj-indkøb, indretning af værelse og mål for det pædagogiske arbejde med barnet/den unge.

Kvisten sørger for transport hjem til forældrene to gange om måneden, hvis dette ønskes

Hverdagen på Kvisten

 

På Kvisten er børnenes/de unges dagsform meget bestemmende for, hvordan hverdagen planlægges. Har barnet/den unge haft en dårlig nat, er der mulighed for at sove længe. Er barnet/den unge tidligt vågen, starter dagen, når barnet/den unge signalerer at være klar.

Kvisten er et helhedstilbud. Det betyder, at alle daglige aktiviteter er planlagt i huset. Fx er skoletilbuddet i samarbejde med Læringscenter Himmerland etableret i et lokale på Kvisten, så børnene/de unge ikke trættes unødigt med transport.

I løbet af dagen hjælpes børnene/de unge med personlig hygiejne. Det kan være alt fra let soignering til et langt og dejligt bad – omfanget vurderes altid ud fra barnets/den unges ressourcer.

Børnene/de unge på Kvisten får mange behandlinger, så en del af dagen er skemalagt i forhold til sondemad, medicin, inhalationer osv.

Både under behandlingerne og i tiden imellem tilstræber vi at finde så mange stjernestunder som overhovedet muligt - stunder hvor vi kan tilbyde pædagogiske aktiviteter og velvære.

Alle de fastboende børn/unge samt de børn, der er indskrevet i aflastning efter §52 har ligeledes forskellige pædagogiske mål og delmål, f.eks. omhandlende barnets/den unges kommunikation, selvhjulpenhed eller indflydelse på eget liv, hvilket der arbejdes med i det daglige pædagogiske arbejde.

Det er vigtigt for os at tilbyde børnene/de unge aktiviteter både sammen og hver for sig. Nogle dage er kræfterne til fælles leg, og andre dage vil barnet/den unge helst skærmes.

Med afsæt i børnenes/de unges udviklingstrin er det vigtigt med stimulering i form af nærvær, nærhed og kropskontakt. Vi har børnene/de unge på skød, vi holder om, vi holder i hånd og som i alle andre hjem har hvert barn deres helt personlige ”putteritual” med favorit godnatsang og nærvær, som en god afslutning på dagen.

Vi bruger naturen i det omfang, børnenes/de unges helbred tillader. Vi tænker det er vigtigt, at børnene/de unge mærker årstidernes skiften, og at de får frisk luft. Er det ikke muligt at komme udendørs, benytter vi vores sansehave som det næstbedste. Udeliv er en af Kvistens faglige tilgange og metoder, og et højt prioriteret ønske fra børnenes/de unges forældre.

Vi tager børnene/de unge med i hverdagens aktiviteter. De kan være med til at lægge vasketøj sammen, de kan være med til at tømme opvaskemaskinen, de kan hjælpe husassistenten med at tilsmage maden, og de kan være med på kontoret.

Vi tager på ture ud af huset, fx tilbydes børnene/de unge individuelle ture. Vi har juleture, hvor vi om aftenen kører til en større by for at se julebelysning, vi tager i skoven, til søen, i zoo og lader os gerne inspirere til nye initiativer af børnenes/de unges pårørende. Vi holder børnehjemsfest og børnejulefrokost i samarbejde med de andre specialbørnehjem.

Her ud over laver vi fælles arrangementer her i huset, hvor vi fejrer traditioner og højtider som fx fastelavn og halloween. Vi har faste ugentlige aktiviteter, hvor vi samler børnene/de unge til fx sang/musik, leg på trampolin, discofest eller sæbeboble show.

Vi holder fødselsdage og har haft både dåb og konfirmation på Kvisten, begge dele i tæt samarbejde med forældrene – men Kvisten er børnenes/de unges hjem, så der er selvfølgelig rummelighed til at blive fejret i trygge omgivelser.

Mange af Kvistens børn og unge har brug for strukturerede pauser, så dem skal der også findes tid til mellem alt det andet.

Nogle børn/unge har brug for et hvil over middag, andre er vokset fra middagssøvnen. Nogle børn/unge vil gerne i seng kl. 19, mens andre først er klar senere … behovet for søvn og hvile vurderes altid ud fra barnets/den unges signaler og dagsformen – så på Kvisten er 2 dage sjældent ens.

   

Personale

På Kvisten har vi ansat pædagoger, social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, social- og sundhedshjælpere samt omsorgs- og pædagogmedhjælpere, der i samarbejde varetager de pædagogiske, sundhedsfaglige, plejemæssige og praktisk opgaver vedrørende børnene/de unge.

Vi har faste vågne nattevagter, en husassistent som varetager madlavning og rengøring, en pedel som kommer to gange hver anden uge samt en afdelingsleder.

Vi modtager pædagogstuderende i praktik.

Derudover har vi et vikarkorps, som vi selv uddanner. Vi bestræber os på at ansætte vikarer, som er pædagog- eller sygeplejestuderende eller på anden vis har en præference til den pædagogiske/sundhedsfaglige verden.

Det faste personale er inddelt i teams, der i samarbejde koordinerer og varetager opgaverne for en gruppe børn/unge. Kontakten til familien bliver primært varetaget af en eller to medarbejdere fra barnets/den unges team. I hverdagen samarbejder alle på afsnittet omkring de enkelte børn/unge. Herudover har vi et tværfagligt samarbejde med børnenes/de unges børnehaver, skoler, Specialbørnehjemmenes fysioterapeuter, neuropædiatrisk team, bandagister, læger, kommunale rådgivere og diætister

Det faglige arbejde på Kvisten

Relationsarbejde

På Kvisten arbejder vi ud fra et helhedssyn og en relationistisk tilgang til vores børn og unge. Det er i relationerne mellem mennesker, at udvikling finder sted. Vi har øje for det enkelte barns/unges ressourcer og kompetencer i samspillet med andre børn/unge og voksne. Det er vigtigt for os, at der er ligeværdighed og anerkendelse af børnene/de unge, og at vi udvikler relationen mellem børnene/de unge og de voksne. Personalet er den ansvarlige for relationen.

Vi bruger forskellige faglige tilgange til afdækning af det enkelte barns/unges ressourcer og kompetencer. Vi bruger bl.a. iagttagelser/observationer og udviklingsprofiler/beskrivelser.

 

Neuropædagogik

Det pædagogiske arbejde på Kvisten tager afsæt i vores fagprofessionalisme og er primært baseret på neuropædagogik.

Neuropædagogik kan defineres som pædagogiske overvejelser og fremgangsmåder på baggrund af viden om hjernens funktion og funktionshæmninger i forbindelser med skader og dysfunktioner.

Neuropædagogik kan ses som en forståelsesramme, der kobler blandt andet neuropsykologisk og specialpædagogisk viden med sigte på at støtte barnet/den unge i at kompensere for begrænsninger samt udnytte og udvikle ressourcer. De pædagogiske overvejelser og tiltag sker gennem fokus på konteksten og samspillet. Neuropædagogisk praksis er således rettet mod tilpasning af rammer, struktur og samspil, så det bedst muligt understøtter den enkeltes livskvalitet, trivsel og udvikling.

I daglig pædagogisk praksis bruger vi vores neuropædagogiske viden til at lave individuelle rammer, strukturer og samspil, som tilgodeser den enkeltes behov.

Vi planlægger vores pædagogiske arbejde og stiller krav til barnet/den unge gennem vores viden om barnets/den unges ressourcer, dagsform, motivation, handicap og diagnose.

Vi er bevidste om at planlægge miljøet, så stimuli tilpasses det enkelte barns/unges behov.

Konflikthåndtering/Low Arousal

I tråd med den neuropædagogiske tankegang arbejder vi med Low Arousal tilgangen.

Low arousal er en pædagogisk metode til at forsøge at undgå, at mennesker bliver sensorisk og følelsesmæssigt overstimulerede og ender i konflikter. Metoden handler om at skabe rammer for at børnene/de unge kan trives og gøre det rigtige. Der er især indenfor konflikthåndtering, at metoden bliver anvendt. Udgangspunktet er, at alle børn/unge gerne vil lykkes. Til gengæld handler det ikke om hverken belønning, straf eller konsekvenspædagogik. Ej heller om vilje og motivation. Det handler om i samarbejde at finde en løsning på kendte og tilbagevendende problematikker.

”Børn gør det rigtige, hvis de kan”

Det er personalet på afdelingen, som har ansvaret for at skabe nogle rammer, der tager hensyn til barnets/den unges udfordringer, og sikrer en tryg, forudsigelig hverdag, der er præget af en positiv relation imellem barn/ung og voksen.

I forbindelse med Low Arousal benytter vi vores neuropædagogiske viden og arbejder med, at der stilles krav som matcher barnets/den unges ressourcer og færdigheder. At personalet ved hjælp af deres faglige viden og indsigt kan gå bag om barnets/den unges adfærd, så der i det pædagogiske miljø f.eks. kompenseres for barnets/den unges manglende evne til at sortere sanseindtryk. Vi bestræber os på at være proaktive ift. barnet/den unge, og således nedtrappe udfordrende adfærd.

Medarbejderne på Kvisten arbejder med risikovurderinger/trafiklys, som er et redskab, der bruges til at måle adfærd og overskud ved barnet/den unge, så vi kan forebygge og planlægge barnets/den unges dag ud fra dennes psykiske overskud og dermed arbejde forebyggende med konfliktnedtrapning.

Arousalregulering

Sådan arbejder vi med arousalregulering:

• at de stillede krav matcher ressourcer og færdigheder
• at føle sig anerkendt og set på sin intention
• at der siges "Ja" til én
• at blive mødt med positiv afledning af uhensigtsmæssig adfærd
• at medarbejderne er proaktive, har forudset vanskelige situationer og taget højde for dem
• at kunne gøre sig forstået og blive forstået at få hjælp via visuelt understøttet kommunikation
• at kunne genkende, forudse og gennemskue sammenhænge
• at have en medarbejder ved sin side, som kompenserer for ens mangler at det meste af det, som sker gennem en dag, er planlagt, forudsigeligt og velkendt at mærke at andre er positivt stemt over for én
• at være i rolige, overskuelige omgivelser
• at bruge sin krop fysisk, så der brændes stresshormoner af og skabes positiv energi i hjernen
• at tage bad, få massage, fodbad, høre stille musik, blid berøring, rolig gyngen/vuggen, kugledyne/stol
• at mærke venlighed, ro og sikkerhed fra medarbejderne
• at medarbejderes indsats kompenserer for ens manglende evne til at fokusere og sortere i sansestimuli
• at medarbejdere ved, hvad man godt kan lide og anvender det proaktivt.

Kommunikation og indflydelse på eget liv

Børn/unge, der på grund af en funktionsnedsættelse har vanskeligt ved eller slet ikke har mulighed for at bruge tale som kommunikationsform, må anvende andre kommunikationsformer for at kommunikere. Det kan være kommunikationsformer, som kræver hjælpemidler, men det kan også være kommunikationsformer uden hjælpemidler.

Vellykket kommunikation er forudsætningen for, at børn/unge får mulighed for at udvikle de sproglige, kognitive, følelsesmæssige og sociale sider af sig selv. Det er i kommunikationen med andre mennesker, at vi får mulighed for at skabe vores eget ”selv”.

At blive set, hørt, anerkendt og forstået i sin kommunikation er af stor vigtighed for den enkeltes selvværd.

På Specialbørnehjemmene kommunikationsafdækker vi alle fastboende børn/unge ud fra en fast model, som hedder kommunikationscirklen for at sikre kvalitet og systematik i den enkeltes afdækning. Ud fra kommunikationscirklen udarbejdes et kommunikationspas til hvert enkelt barn/unge.

Kommunikationspasset er et lille hæfte, der beskriver vigtige oplysninger om barnet/den unge, dets kommunikationsform og kommunikative ressourcer. Passet er skrevet i jeg-form og beskriver ønsker, behov og ressourcer. Kommunikationspasset kan også udarbejdes digitalt på børnenes/de unges iPad. Det digitale kommunikationspas giver mulighed for at supplere beskrivelser af børnenes/de unges kommunikation med billeder og videomateriale af f.eks. mikrosignaler og samspil, som kan være vanskelige at videreformidle med ord. Mikrosignaler kan være små ansigtstræk eller nuanceforskelle i lyde, ansigtskulør eller bevægelser, som børnene bruger til at udtrykke sig og sige til og fra.

Passet følger barnet/den unge og sidder eks. på kørestolen. Hjemme på Kvisten hænger passet ved døren til barnets/den unges værelse eller det er på informations-iPad på værelset.
Målet med kommunikationspasset er, at barnet/den unge kan præsentere sig selv samt sine ønsker og behov til andre samt at støtte barnet/den unge i at fortælle om sine kommunikationsformer og kommunikative ressourcer.

 

ICDP

På Kvisten arbejder vi ud fra de 8 samspilstemaer i ICDP. Da flere af børnene/de unge på Kvisten befinder sig på de laveste udviklingstrin, forsøger vi ofte at kommunikere via sanserne ved at bruge mimik, tonefald og berøring til at vise positive følelser for barnet/den unge, følge dets initiativer, anerkende og rose det og tillægge vores fælles oplevelser mening.

Gennem relationer, gode oplevelser og positiv grænsesætning ønsker vi at styrke børnenes/de unges positive selvopfattelse og identitetsfølelse.

ICDP-programmets 8 samspilstemaer:

Den følelsesmæssige dialog
1. Vis positive følelser – vis at du er glad for barnet.
2. Justér dig i forhold til barnet og følg dets udspil og initiativ.
3. Tal med barnet om de ting, det er optaget af, og prøv at igangsætte en ”følelsesmæssig samtale”
4. Vis anerkendelse og giv ros for det, barnet kan.

Den meningsskabende dialog
5. Hjælp barnet med at fokusere dets opmærksomhed, således at I får en fælles oplevelse af ting i omgivelserne.
6. Giv mening til barnets oplevelser af omverdenen ved at beskrive jeres fælles oplevelser og ved at vise følelser og entusiasme
7. Uddyb og giv forklaringer, når du oplever noget sammen med barnet.

Den guidende/vejledende dialog
8. Hjælp barnet med at kontrollere sig selv ved at sætte grænser for det på en positiv måde – ved at vejlede det, vise positive alternativer og ved at planlægge sammen.

  

Tegn til tale – TTT

TTT er et talesprog suppleret med tegn lånt fra døves tegnsprog. Tegnene bygger på meningsbærende ord. Tegnmængden er afhængig af det enkelte barn/ung, og tegnene kan være tilpasset det enkelte barns/unges ressourcer og eventuelle behov for at mærke tegnene på egen krop. TTT´s visuelle og kropslige udtryk er med til at skabe forudsigelighed og genkendelighed samt at tydeliggøre det talte sprog.

Billedstøttet kommunikation

Boardmakerbilleder, piktogrammer eller fotos kan understøtte kommunikationen, og f.eks. anvendes til at beskrive strukturen i en aktivitet eller anvendes i kommunikationsbøger.

Anvendelse af konkreter

Konkreter kan anvendes som støtte for kommunikation og som symbol og forberedelse på f.eks. en aktivitet. Eksempelvis kan en vaskeklud i barnets/den unges hånd symbolisere, at det er tid til bad.

Anvendelse af konkreter kan bidrage til forudsigelighed og genkendelighed samt at barnet/den unge forstår sig selv i den omgivende verden.

  

Sensorisk Profil

Sensorisk profil er et standardiseret testredskab, der giver nyttig viden om sammenhængen mellem et barns/unges evne til at forarbejde sensoriske informationer, og dets adfærd i forbindelse med ud-førelse af daglige aktiviteter.

Formålet er:

• At afdække hvorledes barnet/den unge reagerer på sanseoplevelser i hverdagen
• At blive i stand til at målrette den fremtidige indsats i forhold til barnets/den unges behov, så barnets/den unges mulighed for at udføre meningsfulde aktiviteter fremmes.
• At løse adfærdsmæssige problemstillinger med afsæt i barnets/den unges sansemæssige reaktionsmåde.

Testen udføres af Specialbørnehjemmenes fysioterapeuter ved:

• Spørgeskema fra Sensorisk profil besvares af de nære voksne i samarbejde med fysioterapeuten.
• Analyse af svar og rapportskrivning.
• Formidling til forældre, afdelingens personale og samarbejdspartnere.