Fjordhuset, afd. Krabben

Hvem bor på Specialbørnehjemmene

Specialbørnehjemmene er Region Nordjyllands døgn- og aflastningstilbud til børn/unge med betydelig og varigt nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsniveau i alderen 0-18 år.
Børnenes/de unges fysiske funktionsniveau varierer fra fysisk aktive og mobile børn/unge til svært fysisk handicappede børn/unge i kørestol med massivt behov for hjælp til alt fra personlig hygiejne til ernæring. En del af børnene/de unge ernæres via sonde, og en del har epilepsi.
Børnenes/de unges kognitive funktionsniveau varierer, og ingen af dem fungerer alderssvarende.

Mange af børnene/de unge har intet eller begrænset verbalt sprog, og flere kommunikerer primært med Tegn til Tale, mimik, øjenudpegning og kropssprog.

Flere af børnene/de unge er udfordret på det personlige, psykiske og sociale felt med bl.a. opmærksomhedsvanskeligheder og problemskabende adfærd.

Alle børnene/de unge har brug for en individuelt tilrettelagt genkendelig, forudsigelig og struktureret hverdag, og der tages udgangspunkt i den professionelle relation og en neuropædagogisk og low arousal tilgang.

Alle børnene/de unge har et dagtilbud i børnehave eller skole.

På Krabben er børnene/de unge, udover nedsat fysisk og psykisk funktionsniveau, særligt udfordrede på det personlige, psykiske og sociale felt med bl.a. opmærksomhedsvanskeligheder og udadreagerende/problemskabende adfærd. Flere af børnene/de unge har diagnoser som ADHD og autismespektrumforstyrrelser. Børnene/de unge har behov for udvidet specialpædagogisk støtte i forhold til adfærd, kontakt og samspil med omverdenen.

 

Beliggenhed

Fjordhuset, afdeling Krabben 

Studievej 17

9400 Nørresundby.

 

Indretning

Fjordhuset er et 1.600 m² stort H-formet byggeri og ligger på en 6.000 m² stor grund, og blev indviet i 2013. Fjordhuset består af afdeling Krabben og afdeling Muslingen.

 

Fællesarealer

Når du kommer til Fjordhuset igennem hovedindgang/hallen, møder du administrationsgang med leder- og personalekontorer, kopirum og vagtstue.

I forlængelse af hinanden ligger fysioterapirum, aktivitetsrum og mødelokale. Rummene kan lægges sammen, når der holdes arrangementer i huset. De tre rum har direkte udgang til gårdhaven.

Vi har ansat en køkkenassistent til at varetage alt omkring madlavning. Det store køkken, hvor maden tilberedes, er centralt beliggende i huset, så duften af mad breder sig til afdelingerne. Maden bliver serveret nylavet i afdelingerne. Der er fokus på, at børnene inddrages i madlavningen i det omfang, det er muligt, f.eks. ved at være med til at skære grønsager, bage m.m. på afdelingerne.

Vi har et medicinrum til opbevaring og optælling af medicin. Dette rum benyttes udelukkende af personalet.

Der er en børneindgang til hver afdeling med direkte udgang til haven og låge ud til parkeringspladsen. Børneindgangene er indrettet med et skab til hvert barn/ung til overtøj, vaskeplads til kørestole og tørreskab.

Alle rummene har rumdækkende loftlift.

Fjordhuset er bygget med fokus på at lave et fleksibelt hus med mulighed for at tilgodese individuelle indretningsløsninger med udgangspunkt i det enkelte barns/unges behov. I begge afdelinger er der eksempelvis mulighed for at lave en inddeling af afdelingen i flere levegrupper, afhængig af de aktuelle børns/unges behov. Hermed kan der skabes en rolig og afskærmet spiseplads, hvor børnenes/de unges behov for ro under måltiderne tilgodeses.

 

Fysioterapirummet er indrettet med stor spejlvæg, ribber, stor trampolin, behandlerbriks og forskellige legeredskaber. Rummet bliver brugt både til fysioterapi og til leg i hverdagen.

 

Krabben

Alle rum i afdelingen har direkte adgang til haven. Både fællesarealer, badeværelser og børneværelser er indrettet med hjælpemidler.

Midt i afdelingen ligger et stort køkken, indrettet med hæve/sænkebord, så børnene/de unge kan inddrages i madlavningen.

På Krabben er der børn og unge, der spiser skærmet på deres værelser/stue. Til de børn og unge, der kan indgå i et fælles måltid, har vi indrettet en spiseplads. På Krabben er der fokus på at miniminere stimuli i fællesrummene for børnenes/de unges skyld. Det vil sige, at der er begrænset af pynteting og ting på gangene.

Vi har en stue indrettet med TV, sofaer og reoler til de børn/unge, som ønsker at deltage i fællesskabet.

Der er 6 store lyse børneværelser på 20,5 m² med et tilhørende personligt depotrum. Værelserne bliver indrettet efter personlige ønsker fra børnene/de unge og deres forældre. Alle værelser har udgang til haven. 2 værelser er indrettet som lejlighed til enkeltmandsprojekter.

Alle badeværelserne ligger mellem 2 værelser, dvs. der er to børn/unge, der deler et badeværelse.

3 badeværelser er indrettet med brusebad, toilet, skabe og håndvask. Efter behov er der mulighed for at indrette med badeleje, toiletstol m.m. Der er desuden et badeværelse, der er indrettet med stort spabad m. bobler og massagebruser og ekstra god plads.

Haven

Vi har en stor åben have, som er inddelt i en aktiv have og en gårdhave.

Haven er bygget op med henblik på at stimulere alle sanserne. Der er frugttræer, blomsterbuske og stauder.

Børnene/de unge kan dufte til blomster, smage på frugt, mærke/udforske vand/sand, udfordres motorisk med at kravle, gå på balancepæle, gynge eller hoppe.

I den aktive have har vi mål, trampolin, legehus, hængekøjer, sanseplader, kravlerør, redegynge, klatrepæle, sandkasse, legehuse, bålsted og gangbro. Der er kørestier, hvor børnene/de unge kan cykle og køre på mooncar rundt i hele haven.

Vi har mulighed for at lukke gårdhaven med store skydelåger for at skabe ro og læ for de mere stillesiddende børn. I gårdhaven er der fokus på at give børnene/de unge sansemæssige oplevelser. Gårdhaven er indrettet med mudderkøkken, vandbane, redegynge, havemøbler, flisebelægning samt duftende træer og blomster.

En del af vores have er adskilt af et hegn, så barnet/den unge kan have mulighed for at have sin egen have i et afgrænset område.

 

Forældresamarbejdet

På Krabben har forældresamarbejdet stor værdi og høj prioritet. Vi ser forældrene som en vigtig samarbejdspartner. Forældre og pårørende er altid velkomne på Krabben. Når der kommer forældre og pårørende på afdelingen, aftales det med personalet, om det er forældrene/pårørende, som vil varetage barnets/den unges behov, eller personalet skal gøre dette. Vi ønsker at have et åbent og ærligt forældresamarbejde, og vi imødekommer forældrenes ønsker, indenfor de rammer vi har. Når et barn/ung indskrives på Krabben, udarbejdes der en samarbejdsaftale, hvor vi lægger stor vægt på, at forældrene giver udtryk for deres barns/unges behov og kompetencer samt forældrenes forventninger til Krabben. Vi inddrager forældrene i alle beslutninger omkring barnet/den unge, f.eks. tøjindkøb, indretning af værelse og mål for det pædagogiske arbejde med barnet/den unge.

Krabben sørger for transport hjem til forældrene to gange om måneden, hvis dette ønskes

Hverdagen på Krabben

 Til hverdag starter dagen tidligt på Krabben. Omkring kl. 5.00 er de første børn og unge klar til at starte en ny dag. Fra morgenstunden prioriterer vi en stille og rolig start på dagen med morgenmad og morgentoilette. Alle de børn/unge, som skal af sted til dagtilbud, bliver hentet af taxa imellem kl. 7.00 og 8.00.

Eftermiddagen tilrettelægges efter det enkelte barns/unges behov, dagsform og ønsker. Nogle eftermiddage bliver der slappet af på sofaen med en god film, andre dage bliver der gået ture i nærområdet, leget i haven, leget i fysioterapirummet, der bliver læst bøger, hygget i boblebad, gået til fritidsaktiviteter og meget mere. De fleste børn/unge på Krabben har behov for en fast struktur hver dag.

Alle de fastboende børn og unge samt de børn og unge, der er indskrevet i aflastning efter §52 har ligeledes forskellige pædagogiske mål og delmål, f.eks. omhandlende barnets/den unges kommunikation, selvhjulpenhed eller indflydelse på eget liv, hvilket der arbejdes med i det daglige pædagogiske arbejde.

Ved 17.00 tiden begynder vi at spise aftensmad, hvor vi deler børnene/de unge op i mindre spisegrupper for at give ro og nærvær til alle. Flere af børnene/de unge spiser sammen med personalet alene på værelset.

Efter aftensmaden begynder børnene/de unge at komme i bad, der bliver evt. ringet hjem til forældre eller andre pårørende for at sige godnat, der hygges i stuen, på værelserne og i køkkenet med f.eks. iPad og natmad, inden børnene/de unge er trætte og gerne vil i seng.

I weekenderne sover de børn/unge, som har lyst til det, lidt længere. Der er tid og ro til fordybelse i forskellige aktiviteter. Fredag aften hygges der med slik og chips, og lørdag aften nydes der dessert.

 

Årlige traditioner

På Krabben har vi faste traditioner, som vender tilbage år efter år. Vi tror på, at de tilbagevendende traditioner er med til at give børnene/de unge en fornemmelse af årets gang. Der bliver altid taget udgangspunkt i, hvad det enkelte barn/unge kan deltage i.

Af de årlige traditioner kan vi nævne:
Fastelavnsfest afholder vi hvert år søndagen før fastelavnsmandag. Vi klæder os ud, slår katten af tønden og spiser fastelavnsboller.

Vi holder sommerfest og julefest, hvor forældre og søskende bliver inviteret med til at have en hyggedag. Nogle af børnene/de unge holder fest sammen med forældrene på Krabben, hvor andre er med sammen med afdeling Krabben i fællesrummet.

Specialbørnehjemmene afholder hvert år i juni måned Børnehjemsfest og i december en Julefest, hvor alle afdelingernes børn og unge inviteres til en stor fest, som er planlagt på børnenes/de unges præmisser.

Derudover har vi traditioner i forbindelse med vinterferien, påsken, bededag, Sankt Hans, sommerferien, efterårsferien, Mortens aften og december måned. På Krabben bliver der altid lavet en vurdering af, om det enkelte barn/unge kan rumme at deltage i de fælles traditioner, eller om man skal holde det sammen med det personale, barnet/den unge er sammen med.

 

 

Personale

På Krabben har vi ansat pædagoger og omsorgs- og pædagogmedhjælpere, der i samarbejde varetager de pædagogiske, sundhedsfaglige, plejemæssige og praktiske opgaver vedrørende børnene/de unge.

Vi har faste vågne nattevagter, en køkkenassistent, en rengøringsassistent, en pedel som kommer tre gange hver anden uge, en sekretær samt en afdelingsleder.

Derudover har vi et vikarkorps, som vi selv uddanner. Vi bestræber os på at ansætte vikarer, som er pædagogstuderende eller på anden vis har en præference til den pædagogiske verden.

Det faste personale er inddelt i teams, der i samarbejde koordinerer og varetager opgaverne for en gruppe børn/unge.

Kontakten til familien bliver primært varetaget af en eller to medarbejdere fra barnets/den unges team. I hverdagen samarbejder alle på afdelingen omkring de enkelte børn/unge.

Herudover har vi et tværfagligt samarbejde med børnenes/de unges børnehaver, skoler, Specialbørnehjemmenes fysioterapeuter, neuropædiatrisk team, bandagister, læger, kommunale rådgivere og diætister.

 

Det faglige arbejde på Krabben

Relationsarbejde

På Krabben arbejder vi ud fra et helhedssyn og en relationistisk tilgang til vores børn og unge. Det er i relationerne mellem mennesker, at udvikling finder sted. Vi har øje for det enkelte barns/unges ressourcer og kompetencer i samspillet med andre børn/unge og voksne. Det er vigtigt for os, at der er ligeværdighed og anerkendelse af børnene/de unge, og at vi udvikler relationen mellem børnene/de unge og de voksne. Personalet er den ansvarlige for relationen.

Vi bruger forskellige faglige tilgange til afdækning af det enkelte barns/unges ressourcer og kompetencer. Vi bruger bl.a. iagttagelser/observationer og udviklingsprofiler/beskrivelser.

 

Neuropædagogik

Det pædagogiske arbejde på Krabben tager afsæt i vores fagprofessionalisme og er primært baseret på neuropædagogik.

Neuropædagogik kan defineres som pædagogiske overvejelser og fremgangsmåder på baggrund af viden om hjernens funktion og funktionshæmninger i forbindelser med skader og dysfunktioner.

Neuropædagogik kan ses som en forståelsesramme, der kobler blandt andet neuropsykologisk og specialpædagogisk viden med sigte på at støtte barnet/den unge i at kompensere for begrænsninger samt udnytte og udvikle ressourcer. De pædagogiske overvejelser og tiltag sker gennem fokus på konteksten og samspillet. Neuropædagogisk praksis er således rettet mod tilpasning af rammer, struktur og samspil, så det bedst muligt understøtter den enkeltes livskvalitet, trivsel og udvikling.

I daglig pædagogisk praksis bruger vi vores neuropædagogiske viden til at lave individuelle rammer, strukturer og samspil, som tilgodeser den enkeltes behov.

Vi planlægger vores pædagogiske arbejde og stiller krav til barnet/den unge gennem vores viden om barnets/den unges ressourcer, dagsform, motivation, handicap og diagnose.

Vi er bevidste om at planlægge miljøet, så stimuli tilpasses det enkelte barns/unges behov.

Struktur

Børnene/de unge på Krabben har brug for hjælp til organisering og planlægning. De har brug for hjælp til at opdele en aktivitet i en logisk rækkefølge og blive arousalreguleret, så de ikke overstimuleres. Der er behov for ydre styring og en fast, overskuelig og genkendelig struktur (både i tid, rum, proces og indhold).

Der arbejdes ud fra følgende struktur for barnet/den unge:

Lav struktur og stil følgende spørgsmål:

• Hvad skal jeg lave? (indhold)
• Hvorfor skal jeg lave det? (mening)
• Hvordan skal jeg lave det? (metode)
• Hvor skal jeg lave det? (placering)
• Hvornår skal jeg lave det? (tidspunkt)
• Hvor længe skal jeg lave det? (tidshorisont)
• Hvem skal jeg lave det med? (personer)
• Hvor meget skal jeg lave? (mængde)
• Hvad skal jeg så? (næste)
• Ros når barnet/den unge gør det godt – ikke når det ikke går godt.

 

Skærmning

Det er karakteristisk for Krabben, at det er et tilbud, som er etableret for børn og unge, som alle har behov for et særligt tilrettelagt og skærmende tilbud, der gør at barnet/den unge kan få et godt og værdigt liv - og på samme tid skærme omgivelserne (de øvrige beboere, medarbejdere osv.).

Mentalisering

Mentalisering er et psykologisk begreb, der bruges under neuropædagogikken, som fokuserer på barnets/den unges dannelse af tilknytningsmønstre, som er grundlagt gennem mikro og makro regulering, dvs. gennem de rammer og strukturer vi opsætter for barnet/den unge (makroniveau) og gennem de interaktioner vi har med barnet/den unge (mikroniveau), som er med til at konstruere barnets/den unges selvbillede og ageren. Børnene/de unge på Krabben har ofte brug for en ydre styring, der viser og fortæller, hvad de må, kan og skal gøre i bestemte situationer. Ofte er den præfrontale cortex ikke færdigudviklet. Da dette område i hjernen danner impulser og lægger planer for vores handlinger, har børnene/de unge vanskeligt ved dette. Indre styring er børnenes/de unges egen styring. Et vigtigt element i det socialpædagogiske arbejde er at støtte børnene/de unge i at foretage konkrete valg, så de har indflydelse på deres eget liv, så vidt som muligt.

Mentalisering handler om at have opmærksomhed på de mentale tilstande, følelser, behov og tanker om sig selv og andre. Mentalisering er at kunne se og tage den andens perspektiv, regulere sin egen affekt, se sin egen andel i problemerne og finde en løsning på disse. Medarbejderne på Krabben skal være i stand til dette - dels for at kunne agere og udlåne et roligt nervesystem til barnet/den unge og dels i samarbejdet (medarbejderne imellem) omkring barnet/den unge, så der skabes tryghed og forudsigelighed og i en ensformig struktur i barnets/den unges hverdag.

 

Konflikthåndtering/Low Arousal

I tråd med den neuropædagogiske tankegang arbejder vi med Low Arousal tilgangen.

Low arousal er en pædagogisk metode til at forsøge at undgå, at mennesker bliver sensorisk og følelsesmæssigt overstimulerede og ender i konflikter. Metoden handler om at skabe rammer for at børnene/de unge kan trives og gøre det rigtige. Der er især indenfor konflikthåndtering, at metoden bliver anvendt. Udgangspunktet er, at alle børn/unge gerne vil lykkes. Til gengæld handler det ikke om hverken belønning, straf eller konsekvenspædagogik. Ej heller om vilje og motivation. Det handler om i samarbejde at finde en løsning på kendte og tilbagevendende problematikker.

”Børn gør det rigtige, hvis de kan”

Det er personalet på afdelingen, som har ansvaret for at skabe nogle rammer, der tager hensyn til barnets/den unges udfordringer, og sikrer en tryg, forudsigelig hverdag, der er præget af en positiv relation imellem barn/ung og voksen.

I forbindelse med Low Arousal benytter vi vores neuropædagogiske viden og arbejder med, at der stilles krav som matcher barnets/den unges ressourcer og færdigheder. At personalet ved hjælp af deres faglige viden og indsigt kan gå bag om barnets/den unges adfærd, så der i det pædagogiske miljø f.eks. kompenseres for barnets/den unges manglende evne til at sortere sanseindtryk. Vi bestræber os på at være proaktive ift. barnet/den unge, og således nedtrappe udfordrende adfærd.

Medarbejderne på Krabben arbejder med risikovurderinger/trafiklys, som er et redskab, der bruges til at måle adfærd og overskud ved barnet/den unge, så vi kan forebygge og planlægge barnets/den unges dag ud fra dennes psykiske overskud og dermed arbejde forebyggende med konfliktnedtrapning.

 

Arousalregulering

Sådan arbejder vi med arousalregulering:

• at de stillede krav matcher ressourcer og færdigheder
• at føle sig anerkendt og set på sin intention
• at der siges "Ja" til én
• at blive mødt med positiv afledning af uhensigtsmæssig adfærd
• at medarbejderne er proaktive, har forudset vanskelige situationer og taget højde for dem
• at kunne gøre sig forstået og blive forstået
• at få hjælp via visuelt understøttet kommunikation
• at kunne genkende, forudse og gennemskue sammenhænge
• at have en medarbejder ved sin side, som kompenserer for ens mangler, at det meste af det, som sker gennem dagen er planlagt, forudsigeligt og velkendt, at mærke at andre er positivt stemt over for én
• at være i rolige, overskuelige omgivelser
• at bruge sin krop fysisk, så der brændes stresshormoner af og skabes positiv energi i hjernen
• at tage bad, få massage, fodbad, høre stille musik, blid berøring, rolig gyngen/vuggen, kugledyne/stol
• at mærke venlighed, ro og sikkerhed fra medarbejderne at medarbejderes indsats kompenserer for ens manglende evne til at fokusere og sortere i sansestimuli
• at medarbejdere ved, hvad man godt kan lide og anvender det proaktivt.
  
  

Kommunikation og indflydelse på eget liv

Børn/unge, der på grund af en funktionsnedsættelse har vanskeligt ved eller slet ikke har mulighed for at bruge tale som kommunikationsform, må anvende andre kommunikationsformer for at kommunikere. Det kan være kommunikationsformer, som kræver hjælpemidler, men det kan også være kommunikationsformer uden hjælpemidler.

Vellykket kommunikation er forudsætningen for, at børn/unge får mulighed for at udvikle de sproglige, kognitive, følelsesmæssige og sociale sider af sig selv. Det er i kommunikationen med andre mennesker, at vi får mulighed for at skabe vores eget ”selv”.

At blive set, hørt, anerkendt og forstået i sin kommunikation er af stor vigtighed for den enkeltes selvværd.

På Specialbørnehjemmene kommunikationsafdækker vi alle fastboende børn/unge ud fra en fast model, som hedder kommunikationscirklen for at sikre kvalitet og systematik i den enkeltes afdækning. Ud fra kommunikationscirklen udarbejdes et kommunikationspas til hvert enkelt barn/unge.

Kommunikationspasset er et lille hæfte, der beskriver vigtige oplysninger om barnet/den unge, dets kommunikationsform og kommunikative ressourcer. Passet er skrevet i jeg-form og beskriver ønsker, behov og ressourcer. Kommunikationspasset kan også udarbejdes digitalt på børnenes/de unges iPad. Det digitale kommunikationspas giver mulighed for at supplere beskrivelser af børnenes/de unges kommunikation med billeder og videomateriale af f.eks. mikrosignaler og samspil, som kan være vanskelige at videreformidle med ord. Mikrosignaler kan være små ansigtstræk eller nuanceforskelle i lyde, ansigtskulør eller bevægelser, som børnene bruger til at udtrykke sig og sige til og fra.

Passet følger barnet/den unge og sidder eks. på kørestolen. Hjemme på Krabben hænger passet ved døren til barnets/den unges værelse eller det er på informations-iPad på værelset.
Målet med kommunikationspasset er, at barnet/den unge kan præsentere sig selv samt sine ønsker og behov til andre samt at støtte barnet/den unge i at fortælle om sine kommunikationsformer og kommunikative ressourcer.

Alternativ og Supplerende Kommunikation  

De forskellige kommunikationsformer, der kan anvendes, går under den fælles betegnelse ASK, der betyder Alternativ og Supplerende Kommunikation eller Alternativ og Støttende Kommunikation.
Eksempler på metoder indenfor Alternativ og Supplerende Kommunikation, ASK:

Tegn til tale – TTT

TTT er et talesprog suppleret med tegn lånt fra døves tegnsprog. Tegnene bygger på meningsbærende ord. Tegnmængden er afhængig af det enkelte barn/ung, og tegnene kan være tilpasset det enkelte barns/unges ressourcer og eventuelle behov for at mærke tegnene på egen krop. TTT´s visuelle og kropslige udtryk er med til at skabe forudsigelighed og genkendelighed samt at tydeliggøre det talte sprog.

Billedstøttet kommunikation

Boardmakerbilleder, piktogrammer eller fotos kan understøtte kommunikationen, og f.eks. anvendes til at beskrive strukturen i en aktivitet eller anvendes i kommunikationsbøger.

Anvendelse af konkreter

Konkreter kan anvendes som støtte for kommunikation og som symbol og forberedelse på f.eks. en aktivitet. Eksempelvis kan en vaskeklud i barnets/den unges hånd symbolisere, at det er tid til bad.
Anvendelse af konkreter kan bidrage til forudsigelighed og genkendelighed samt at barnet/den unge forstår sig selv i den omgivende verden.

Udviklingsbeskrivelse

Dansk Pædagogisk Udviklingsbeskrivelse – personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Beskrivelsen er baseret på otte udviklingsområder, som giver et samlet billede af de væsentligste sider af børns/unges udvikling:

• Opmærksomhed
• Hukommelse
• Sprog og kommunikative kompetencer
• Sociale kompetencer
• Selvregulering
• Grovmotorik
• Finmotorik
• Færdigheder og aktiviteter i dagligdagen.

Det giver et overblik over det enkelte barns/unges ressourcer, vanskeligheder, udviklingstrin og udviklingspotentiale og kan bidrage til planlægning af den pædagogiske indsats, så vi kan stille passende krav og forventninger til barnet/den unge.

Materialet kan anvendes til at dokumentere og evaluere den socialpædagogiske og specialpædagogiske praksis. Det kan dermed medvirke til at skabe en konstruktiv dialog omkring den pædagogiske planlægning i forhold til barnet/den unge samt støtte samarbejdet med de relevante netværk.

Sensorisk Profil

Sensorisk profil er et standardiseret testredskab, der giver nyttig viden om sammenhængen mellem et barns/unges evne til at forarbejde sensoriske informationer, og dets adfærd i forbindelse med udførelse af daglige aktiviteter.

Formålet er:

• At afdække hvorledes barnet/den unge reagerer på sanseoplevelser i hverdagen
• At blive i stand til at målrette den fremtidige indsats i forhold til barnets/den unges behov, så barnets/den unges mulighed for at udføre meningsfulde aktiviteter fremmes.
• At løse adfærdsmæssige problemstillinger med afsæt i barnets/den unges sansemæssige reaktionsmåde.

Testen udføres af Specialbørnehjemmenes fysioterapeuter ved:

• Spørgeskema fra Sensorisk profil besvares af de nære voksne i samarbejde med fysioterapeuten.
• Analyse af svar og rapportskrivning.
• Formidling til forældre, afdelingens personale og samarbejdspartnere.
• Den sensoriske profil danner sammen med øvrig udredning grundlag for den pædagogiske og evt. fysioterapeutiske tilgang.